Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Fra Weilbachs Kunstleksikon: Carl Bloch indtager en væsentlig og betydningsfuld plads i dansk kunst i anden halvdel af det 19. århundrede. Han spændte vidt både m.h.t. teknik og motiver. Foruden det malede oeuvre har han et fornemt grafisk værk af stor, både teknisk og æstetisk værdi. I samtiden var B. anset for en af dansk kunsts betydeligste malerbegavelser, en vurdering, som har været underlagt skiftende smagskonjunkturer, men som, set i et langt historisk perspektiv, næppe kan anfægtes. B. må betragtes som den sidste store i rækken af senromantiske historiemalere. Han besad og udviklede en særlig måde at formidle indtrykket af stoflighed, både i levende og døde overflader. Rummet i hans malerier er altid gennemarbejdede perspektivkonstruktioner, ofte komponeret over diagonaler. Han beherskede både front- og x-perspektivet og havde ingen vanskeligheder ved at indføje persongrupper i disse grundkonstruktioner, ofte kombineret med en direkte appel fra en eller flere af personerne, hvis bevægelsesmønstre er tydeliggjorte som skuespillerens. B. underspillede skyggekonstruktionerne, hvorved han fremhævede motiverne og deres psykologiske pointer. I det hele taget spiller tydeliggørelse en fremtrædende rolle i B.s formsprog og ikonografi. Han valgte gerne kendte symboler, som liljen i Maria og Elisabeths møde (Bedestolen). Andre mere skjulte symboler kan afspejle en bevidsthed hos kunstneren, eller udgå fra mere instinktive lag i B.s personlighed. Det gælder f.eks. hans markeringer af snuskethed og de overdrevne muskelgrupper i de heroiserende mandsfremstillinger (Prometeus, Samson). B.s farve kan ofte karakteriseres som kulørt, hvilket gør sit til at fremhæve hver enkelt person i kompositionen. I Prometeus eller Christian II i fængslet er lys-, skygge- og refleksvirkninger dog samtænkt med farvernes fordeling på billedfladen. I de tidlige værker kan farveholdningen parallelliseres med italiensk, især florentinsk quattrocento, mens clair-obscur virkninger (Jairi datter) er inspireret af nederlandsk 1600-tals maleri. Håndteringen af rumligheden, den kulørte farveholdning og clair- obscur virkningerne kan også skyldes indtryk af især fransk salonmaleri. B.s greb om forholdet mellem lys og skygge kommer tydeligst frem i de grafiske arbejder, hvor mange af hans bedste kompositioner findes, landskaber, portrætter eller direkte, registrende skildringer af landlig arkitektur. Her havde han ingen andre hensyn at tage end selve motivets enkelhed, ingen krav om fortællende pointer. I maleriet appellerede han til følelserne og ind imellem direkte til sentimentalitet. Hans motivverden rummer mange af dagliglivets pudsige tildragelser (munkebillederne), en svælgen i det uappetitlige (genrescener fra landet), skildrer konflikter, Fa'er skal sove, foruden erotiske allusioner som i Osteriet La Gensola. Næsten provokerende kan motiver som Dreng der slår efter en gås eller Munken med tandpine virke, tilsyneladende elskværdige, men med undertoner af ondskabsfuldhed og morbiditet. De vidner om en sikkert meget enkel hverdagskultur, men afslører også kunstnerens personlige pirring af motivet. Det er givetvis disse aspekter af B.s kunst, der har fået eftertiden til at føle en vis afstandtagen til hans maleri, dets tekniske potentialer ufortalt. B. har malet meget, hvor disse aspekter er helt nedtonede, portrætter, landskaber og en lang række religiøse kompositioner. Her synes kunstneren at have fordybet sig i motivet uden forstillelse eller spekulation. Her strømmer maleglæden også beskueren i møde, og det tekniske og motiviske arbejder sammen i en æstetisk harmoni. At opsamle udenlandske tendenser havde B. rig lejlighed til allerede ved sin første rejse til Rom over Holland og Frankrig. Men genrerne kan også spores til en lang række danske romerfarere i det 19. århundrede, hvor især Marstrand kan have ledet B. ind på disse spor. B. bandt sig solidt til fortiden, men hans kunst rummer mange varsler om fremtiden. Hans produktion er klar og lineær. Fra genremaleriet og portrættet arbejdede han sig frem til historiemaleriet, hvis højdepunkter blev Prometeus og Bedestolen. Her kondenseredes B.s evner. Dog kan det hævdes, at han sommetider mistede grebet om en komposition i de meget store formater (Samson). I alle genrer berørte B. det erotiske. Det er fremstillet uden sødme og varme, men markerer dyriskhed og forgængelighed. Munkene og billederne af ældre mennesker er vist som tabt for al sensualitet, undtagen den forgangne og uopfyldte. Det uigenkaldelige og det uopfyldte er måske det budskab, man i moderne tid vil indtolke i billedernes motiver.

Jørgen blev gift med Ida Emilie Ulrikke Henriette Weitzmann. Ida (datter af Christian Jacob Ulrich Weitzmann og Jacobine Castenschiold) blev født ca. 1806, Holbæk Amt. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Folketælling: 1 feb. 1850, København; København, København (Staden), Øster Kvarter, Øster kvarter I, Store Kirkestræde 50, 1ste sal, 240, FT-1850, C1887 Jørgen Peter Bloch 54 Gift silke- og klædehandler, en gros, huusfader Randers Ida Emilie Ulrikke Henriette Bloch født Weitzmann 44 Gift hans kone Holbæk amt Jørgen Peter Bloch 23 Ugift fuldmægtig hos faderen, udskreven til soldatp. 10. dec. f. aar. Kjøbenhavn Ida Henriette Jacoba Bloch 18 Ugift deres børn Do. Carl Heinrich Do. 16 Ugift deres børn Do. Harald Emil 13 Ugift deres børn Do. Emilie Marie Do. 11 Ugift deres børn Do. Alfred Waldemar Do. 7 Ugift deres børn Do. Edvard William 5 Ugift deres børn Do. Oscar Thorvald 3 Ugift deres børn Do. Johannes Christen Sommer 20 Ugift lærling Rønne Anders Madsen Clausen 29 Ugift tjenestekarl, indk. til krigstejeneste Nordenbro, Langeland Pauline Hansen 25 Ugift tjenestepige Millerup v. Faaborg Birgitte Sophie Basbøll 22 Ugift tjenestepige Lyngby, Kjøbenhavn

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Generalmajor

Christian blev gift med Jacobine Castenschiold 22 aug. 1794, Store Frederikslund Gods, Slagelse. Jacobine (datter af Jørgen Frederik Castenschiold og Johanne Vilhelmine Grevenkop) blev født 20 mar. 1767, Hørbygaard; døde 28 mar. 1852. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Folketælling: 1 feb. 1840, Næstved; Præstø, Tybjerg, Næstved Købstad, paa Store Sogns Kirkegaard, , 210 F1, FT-1840, C8926 Frederik Friess 44 Gift Ritmester ved Sjæll. Lands. Rgmt Jørgine Vilhelmine Ulrikke Weitsmann 36 Gift hans Kone Jacob Christian Vilhelm Victor Friess 4 Ugift hans Søn Desiree Frederikke Friess 3 Ugift hans Datter Jacoba Carstenschiold 74 Enke Generalinde Weitzmann jomfru Louise Marie Rahr 27 Ugift Huusjomfru Anne Margrethe Larsdatter 27 Ugift Amme Maren Jørgensdatter 30 Ugift Tjenestepige Johanne Christiane Kranne 23 Ugift Tjenestepige Jens Rasmussen Veilebye 26 Ugift hans Tjener

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Kilde: OE-1771 Mandens navn: von Weitzman Mandens erhverv: Afskediget Ritt-Mester og har Pension af Kongen Mandens alder: 54 Mandens civilstand: Gift Mandens nr. ægteskab: 1 Mand død (ja/nej): Nej Hustru død (ja(nej): Nej Hustrus alder: 43 Hustrus civilstand: Gift Hustrus nr. ægteskab: 1 Sogn: Næstved Købstad Herred: Tybjerg Amt: Præstø Indtastningsnr: C0273 Løbenr.: 44
• Bopæl: De har tidligere boet i Næstved, hvor manden var rittmester, hvor hvor flere af deres børn er døbt og konfirmeret - og hvor man kan finde manden i Oeders 1771. Formentlig har de boet der fra omkring 1763-65. Tidligere bl.a. i Eckernførde,hvor sønnen Christian Jacob Ulrich Weitzmann blev født i 1760. Christian Ulrich Weitzmann var udstationeret i Eckernførde fra 1753 og inden da bl.a. i Rendsburg.
• Folketælling: 1787; Samtlige personer i husstanden København, København (Staden), Klædebo Kvarter, Tornebuskegade, No. 66 - 2den Familie, 203, FT-1787, B5764 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christian Vitzmand 71 Gift Husbond Ritmester ved Livregiment, Rytter Anna Goltmand 60 Gift Hustru Christian Vitzmand 28 Ugift Søn Lieut. ved Cron Prinsens Reg. Friderich Vitsmand 21 Ugift Søn Lieut. ved Siellandske Rytter Reg. Mette Larsdatter 21 Ugift Tjenestepige

Christian blev gift med Anna Goltmand. Anna blev født ca. 1727. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Folketælling: 1787; Samtlige personer i husstanden København, København (Staden), Klædebo Kvarter, Tornebuskegade, No. 66 - 2den Familie, 203, FT-1787, B5764 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Christian Vitzmand 71 Gift Husbond Ritmester ved Livregiment, Rytter Anna Goltmand 60 Gift Hustru Christian Vitzmand 28 Ugift Søn Lieut. ved Cron Prinsens Reg. Friderich Vitsmand 21 Ugift Søn Lieut. ved Siellandske Rytter Reg. Mette Larsdatter 21 Ugift Tjenestepige

Jørgen blev gift med Johanne Vilhelmine Grevenkop. [Gruppeskema]